Jensen Jr., Spejlsalens erhvervskommentator
Specialiseret i at se mønstre, hvor andre ser kaos. Og i at tælle regneark.

Jeg har selv prøvet at tabe penge. Det hedder en dårlig måned. Men når et energiselskab taber 1,2 milliarder kroner på ét år, hedder det åbenbart 'grøn omstilling' og 'markedsmodning'.

Det nye Obton-selskab Renewable Energy Company (Reco) har netop præsenteret et underskud på 1,2 milliarder kroner. For et selskab der skulle revolutionere energisektoren, er det imponerende – hvis målet var at revolutionere evnen til at brænde penge af.

Fra solskin til skygge

I 2021 stod Obton-stifter Torben V. Holm på scenen og talte om, hvordan private investorer skulle være med til at redde klimaet. 'Vi demokratiserer den grønne omstilling,' sagde han. Nu viser regnskabet, at demokratiet har en pris: 1,2 milliarder kroner.

'Det er helt naturligt i en opstartsfase,' forklarer en talsmand for Obton. 'Vi bygger fundamentet for fremtidens energisystem. Fundamentet koster bare lige 1,2 milliarder mere end forventet.'

Ministeren: 'Perfekt eksempel'

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) har tidligere rost Obton som 'et flagskib for dansk grøn innovation'. I dag kommenterer han underskuddet med begejstring:

'Det her er præcis, hvad vi ser, når markedet fungerer. Private aktører tør tage chancer. At det koster 1,2 milliarder er bare markedsøkonomiens måde at sige: I skal blive ved. Vi elsker iværksættere – også når de taber flere penge, end de fleste SMV'er omsætter for på en levetid.'

Skæv fordeling

Mens Reco kan tabe milliarder og kaldes visionært, kan jeg fortælle om min egen virksomhed, der i 2019 havde en lille fejl i en momsindberetning. Jeg fik et gebyr på 5.000 kroner og et 14-siders spørgeskema fra Skattestyrelsen. Reco får derimod en klapsalve og muligvis statslige støtteordninger.

'Store tab kræver store investorer,' forklarer en kilde i energibranchen. 'Små tab kaldes konkurs.'

Fremtiden er lys – og dyr

Obton forsikrer, at Reco har en solid strategi. 'Vi forventer at vende underskud til overskud i 2027,' lyder det. Det er fire år og cirka 4,8 milliarder kroner i tab mere – hvis man regner med samme tempo.

Jeg spurgte en iværksætter, der overlevede sin første regnskabsfejl, hvad han syntes. Han grinede. Så græd han. Så sagde han: 'De kalder det disruption. Jeg kalder det en dårlig forretning med en god pressechef.'

Artiklen er satire. Men tallene er ægte. Det er det skræmmende.